torsdag den 25. oktober 2018

Når en blog er stendød

Denne blog er stendød. Det blev ikke som vi havde troet. Den kære bjørn egner sig nemlig ikke til at skrive blogs. Det er lige som mig, der har den passion. Og man skal jo ikke altid være vild med de samme ting.

Så der må en ny begyndelse til! Og den starter over på den nye blog, der snart går i luften. Den hedder Skjoldmøens Hjernemylder Jeg vil gerne flytte jer med der over og lukke denne blog. Hvis du helst ikke vil med, så meld dig fra som læser. Men jeg håber I har lyst til at komme med over på den nye blog og skabe skøn debat og dele lækker kreativitet.

Håber vi ses i blogland
Ellers tak for denne gang

Kram Stine

tirsdag den 3. maj 2016

Haven - jeg længes efter forår.

For snart lang tid siden havde Bjørnen og jeg en skøn havedag - hvor jeg huskede at tage billeder. Jeg fik dem aldrig postet - men bedre sent end aldrig. Og der skal nok snart komme nogen nye.
Vi er virkelig gået all in på have i år. Vi har over 60 tomatplanter tror jeg. 7 forskellige sorter, med fokus på cherrytomater til at spise med det samme og sugo tomater til sauce. Vi har hele vinteren været så glade for vores hjemmelavede tomatsauce, at det skal vi have en masse mere af!

Der er også gang i chili, peber, rødbeder, gulerødder, salat, spinat, forskellige slags kål, kartofler, bønner, løg og hvidløg. Vi eksperimenterer med krydderurter, knoldselleri og ingefær. Og der er godt gang i det meste. Noget står stadig inde og forspirer eller varmer sig, andet er i drivhus og noget er kommet på friland. Vi stræber mod at dyrker så meget af det vi spiser som vi kan, og få så lang en vækstperiode som vi kan. Bjørnen har læst hos en gut på Facebook som hedder Peter Noris - du skulle smutte forbi hans side, der er virkelig gang i hans have! Det er virkelig inspirerende at se hvad han får ud af jorden.

Nå, men det første kuld kyllinger var også allerede i haven dengang for godt en måned siden, de er allerede store. Det er ikke vores egne æg, men Bjørnen ønskede sig Grün-læggere, så det prøver vi. og så er der er en håndfuld slagtekyllinger.

Så får I lov at se de gamle billeder af havelivet, før vinteren genindfandt sig - skal vi ikke tror det bliver forår nu?
Der var allerede tulipaner oppe - men så kom sneen

Og disse skønne små blå...

Og vores bonderoser er på vej - det er måske min yndlings i hele haven

Glem  baggrunden hvor det roder lidt - Bjørnen er ved at lave nye bede. Mon vi når flere end to?

og sådan et bed starter man bedst ved at muge ud hos hønsene - der kommer jord oven på, og så skulle det gerne virke rigtig godt.

Her stod hindbær sidste år - nu er der kartofler og valske bønner, som har forspirret inde - og nu er dækket over med plast pga frost...

Rabarberne var på vej op - vi har høstet første gang nu...





Første kyllingekuld - her slagtekyllinger

Og de sorte er Bjørnens grün-læggere

Vores overvintende ænder. De larmer, men lægger æg... Mon ikke de får lov at blive lidt endnu?



Havens vigtigste potte er i drivhuset - estragon, eller bernaisepotten




Forspiring i vores nytilbyggede glasgang. Her har vi et minidrivhus, så vi kan have en del... her er det tomatspirrer


Og så lige Karl, der stolt bærer brænde ind for første gang. Godt nok i mindre kurv end Bjørnen... men ikke desto mindre!







Håber snart at der kommer tid og vejr - på samme tid - til en have dag igen... Vi skal i hvert fald have lavet et bed mere til knoldselleri og meget gerne også til jordskokker.
Og der er et nyt kuld kyllinger i rugemaskinen og andeæg under skrukhønen i hønsehuset... Mon ikke der bliver nogen gode kodac-moments med dem?

søndag den 3. maj 2015

Mere kyllingeflytning

Polytunnelen skal jo snart være klar til tomater, agurker og peber - som i øjeblikket står inde i vores glasgang og holder sig dejlig varme.
Derfor blev 1. hold kyllinger nødt til at rykke ud. Vi havde egentlig snakket om at vi skulle bygge et hus kun til dem - men da de kun skal være hos os indtil de er store nok til fryseren, blev vi enige om at udvide det eksisterende med lidt "skov" plads, og lod vores 12 uger gamle kyllinger flytte ind sammen med de voksne høns. Vingerne blev stækkede og flytningen gik roligt og uden de store scener i hønsegården.





 Det 2. hold kyllinger der blev flyttet forleden har fundet sig godt til rette i hjørnet af polytunnelen og bliver der foreløbig...


fredag den 1. maj 2015

De sidste fjerkræ ud af stuen

I tirsdags den 28/4 kom de sidste kyllinger ud af stuen. De bor nu i polytunnlen.
 Kyllingerne nye bo, som Karl kalder det. Hjørnet i polytunnelen.


Ællingerne er ved at finde sig til rette i den tidligere Gåsesti



 og de "store" kyllinger venter (utålmodig??) på at komme helt ud.






Men altså - de skal jo lige have et hus først... og af private årsager lader det altså lige vente på sig... Men snart burde halvdelen af polytunnelens beboere rykke ud og vi kan komme i gang med at plante tunnelen til. Når der stadig er nattefrost har vi dog ikke så travlt.


Selv om det er sjovt at have små kyllinger og ællinger og følge dem fra æg til voksen, så er det også en belastning at have dem. Rugemaskinen har brummet uden for soveværelset med tre hold æg. Og i stuen har hamsterburet huset de mindste af vores fjerede venner af tre omgange. De er så søde og børnene nyder at have dem. Men på en tidspunkt begynder de, uanset rengøring af bur osv., at lugte af fjerkræ. Og man begynder at synes at man har haft nok pippen til ens tv-programmer. Men altså - vi gør det jo næste år igen, garanteret. Og det er hyggeligt mens det står på og dejligt mår det holder op,. så det er jo en god ting...

onsdag den 22. april 2015

På vej på bloglovin

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/13979363/?claim=w38hp57vkft">Follow my blog with Bloglovin</a>

tirsdag den 21. april 2015

Efter besøg på planteskolen

Søndag var vi et smut på Bo Grønt i Skæring. Det var på vej hjem fra kærestetur i sommerhus. Skøn følelse i kroppen og hjertet, og så lige et fremtidsdrømme view i sådan et plantecenter. For os er der altid lidt fremtidsdrømme i det. Hvad vil vi med haven og hvad skal der ske der i år.

I søndags kom vi hjem med: rabarber, stokroser, estragon og roser. Skønt!

Vi er begge glade for stokroser og ser for os små bondehuse på sydfyn med bindingsværk og sprossede ruder og stokroser: IDYL! Så sådan nogen vil vi også have ved vores hus...Vi har købt lyserøde og de er allerede planetet foran huset.

De ser ikke ud af meget endnu, men mon ikke det nok skal gro og blive godt, der foran vores lille hus.
Rabarberen er også sat. Det er åbenbart en videnskab at finde rabarber. På planteskolen var der en hel oversigt over kvaliteter: hvornår de skal høstes, farven på stænglen og hvor stærkt den smager. Vi har valgt at plante viktoria rabarber. De skulle være tidlige, kraftige i smagen og nemme at holde. Det lyder lige som noget for os. Vi elsker begge rabarber.
De er allerede sat på en super fin placering i haven lige ved siden af vores to nye teresser fra sidste år. Et dejligt sted med rimelig meget sol og god plads.



Havemanden Karl har hjulpet med at plante og vande - og han VIL så gerne med på billederne. Jeg prøver at tage billeder af planteskiltene også - men ikke så nemt når de bliver holdt stille på den der jeg-er-5-år-måde.
Estragonen er jo en meget vigtig krydderurt i vores have... det er jo bernaise-urt! Og vores er altså død, så en ny måtte der til. Faktisk har vi plantet den i krukke i år, for at kunne flytte den ind, måske i polytunnelen til vinter... Og vi har faktisk købt tre, for at være sikker på at have nok. Vi kan virkelig godt lide bernaisesovs....



 
Jep jeg holder skiltet... og kigger næsten op samtidig
En havemand med trillebør
Min skønne bedre halvdel i dejligt forårs sol. Det bliver et godt forår i år!!

Og så er søndagen jo ellers gået med jord under neglene og fjerkræ der pipper. skønt! Vi har gode planer for forår. Der skal snart fyldes i polytunnelen og der skal forspires lidt mere (håber vi når det inden det bliver alt for sent)

Mere sol tak. for det er altså sjovest at være i haven i!