mandag den 26. januar 2015

Vores jul 2014

Da bloggen her er tænkt som en slags dagbog, kommer der - vældig forsinket - et juleindlæg.
Vi er begge to ret glade for jul; både for maden og pynten, men især for alle de gode muligheder der er for dejligt nærvær og samvær i julen.
Det er 3. jul vi fejre sammen, og vi begynder så småt at have traditioner, der er vores. Så velkommen til billedspam af landsbyjul:

 Troldetøsen elsker at pynte vinduer - og køkkenvinduet i år blev så godt. I slutningen af november var vi på julemarked på Børlum Kloster, og der fik vi inspiration til at lægge gran i vindueskarmen. Det var så flot og julet og med appelsiner med nelliker, var det lige som julen komprimeret i et vindue. Julestjerner, hvide stjerner og røde bånd. Klar året bedste vindue!!
 Året advents krans stod bjørnen aka Lasse for. I år noget mere rustik end før - men skøn. Senere blev stammen sprøjtet med glimmer og så virkede den fint til nytår. Faktisk står den endnu her i slutningen af januar - tror nu nok at der skal lidt forår ind...
 Borddekorationen til juleaften - amarylis, hyasinter og hvidt mos - sammen med julekugler i en en dejlig glasskål, Lasse reddede fra lossepladsen en gang. Godt han gjorde det. Igen er det Lasse, der står for dekorationen...
 Årets højdepunkt - hvad angår julemad. iår spiste vi for første gang, vores egne ænder juleaften. De var ikke så store, men smagte super godt!
 Ved vores bamsestol i køkkenet havde Toldetøsen aka Stine fået lov at lave en stjernevrimmel - billedet blev ikke super godt, men effekten IRL var ikke til at tage fejl af. Super lækkert og masser af farver og størrelse - håber den skal udbygges næste år!
 Stuen dekoration. Hjerter og stjerner. Og gamle julekalendere og masser af mandariner og appelsiner. Mia har i år arbejdet ved en grønthandler - og fik en hel kasse citrusfrugter i julegave! SKØNT. Med 5 børn i juleferien ryger der altså en del af den slags!
 Årets juletræ. Står i vores tilbyggede gang -der er ikke plads andre steder. Vi er til et ret gammeldags look - fordi vi begge har et ret nostalgisk forhold til vores juletræspynt. I år er det Stines stjerne i toppen
 Dette fine snefnug fandt vi i år på julemarked på Børglum Kloster, sammen med en engel i same teknik. Super fint og lidt vildt hvad hvidt katon egentlig kan gøre på grønne grene.
 Børnepynt skal der være plads til. Dette er en af Mette-Maries kreationer til årets træ.
 2014 var jo også året hvor min mormor døde. Vi har arvet hendes trankebar sel, og nyder at dække op med det. Der er fade og skåle i alle størrelser. Stine synes nok i særlig grad at det var særligt at lave julemiddag med mormors stel... mange minder knyttet til det!
 Så er der julebord. Der skal jo være plads til massert af mad, så pyntet må ikke fylde for meget.
 Og julevinduet ser ekstra fint ud når der er mørkt ude - rigtig julet!
 Til stellet hører sågar lysestager... ret vildt. Efterfølgende har Stines mor fundet det pynt Stines mormor havde til netop disse stager i julen... Det skal da på næste år.
 En af de moderne, men i old-look julekugler. Vi har rigtig mange julekugler - nok til et par træer. Dem her havde Stine med ind i Landsbylivet.
Juletræet med sin pynt! Håber ikke vi har skræmt jer væk. Ikke mere jul før november - tror vi!