onsdag den 22. april 2015

På vej på bloglovin

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/13979363/?claim=w38hp57vkft">Follow my blog with Bloglovin</a>

tirsdag den 21. april 2015

Efter besøg på planteskolen

Søndag var vi et smut på Bo Grønt i Skæring. Det var på vej hjem fra kærestetur i sommerhus. Skøn følelse i kroppen og hjertet, og så lige et fremtidsdrømme view i sådan et plantecenter. For os er der altid lidt fremtidsdrømme i det. Hvad vil vi med haven og hvad skal der ske der i år.

I søndags kom vi hjem med: rabarber, stokroser, estragon og roser. Skønt!

Vi er begge glade for stokroser og ser for os små bondehuse på sydfyn med bindingsværk og sprossede ruder og stokroser: IDYL! Så sådan nogen vil vi også have ved vores hus...Vi har købt lyserøde og de er allerede planetet foran huset.

De ser ikke ud af meget endnu, men mon ikke det nok skal gro og blive godt, der foran vores lille hus.
Rabarberen er også sat. Det er åbenbart en videnskab at finde rabarber. På planteskolen var der en hel oversigt over kvaliteter: hvornår de skal høstes, farven på stænglen og hvor stærkt den smager. Vi har valgt at plante viktoria rabarber. De skulle være tidlige, kraftige i smagen og nemme at holde. Det lyder lige som noget for os. Vi elsker begge rabarber.
De er allerede sat på en super fin placering i haven lige ved siden af vores to nye teresser fra sidste år. Et dejligt sted med rimelig meget sol og god plads.



Havemanden Karl har hjulpet med at plante og vande - og han VIL så gerne med på billederne. Jeg prøver at tage billeder af planteskiltene også - men ikke så nemt når de bliver holdt stille på den der jeg-er-5-år-måde.
Estragonen er jo en meget vigtig krydderurt i vores have... det er jo bernaise-urt! Og vores er altså død, så en ny måtte der til. Faktisk har vi plantet den i krukke i år, for at kunne flytte den ind, måske i polytunnelen til vinter... Og vi har faktisk købt tre, for at være sikker på at have nok. Vi kan virkelig godt lide bernaisesovs....



 
Jep jeg holder skiltet... og kigger næsten op samtidig
En havemand med trillebør
Min skønne bedre halvdel i dejligt forårs sol. Det bliver et godt forår i år!!

Og så er søndagen jo ellers gået med jord under neglene og fjerkræ der pipper. skønt! Vi har gode planer for forår. Der skal snart fyldes i polytunnelen og der skal forspires lidt mere (håber vi når det inden det bliver alt for sent)

Mere sol tak. for det er altså sjovest at være i haven i!

søndag den 19. april 2015

Fjerkræfarmen

er snart det ord der passer bedst på ejendommen her. Godt nok har vi lige sagt farvel til gæssene Igor og Heidi, da vi ikke rigtig syntes at de forhold vi kunne give dem var gode nok, men der er stadig fuldt hus i hønsehuse og andre fjerkræbeboelser her omkring.

I begyndelsen af uge 7 fik vi det første hold kyllinger. Det var af købeæg, men det første kuld vi rugede i den nyindkøbte rugemaskine. Arten er rød Orloff og de ser ret sjove ud efterhånden.



Mia synes det er de grimmeste og mest ondt-udseende kyllinger vi endnu har haft, og hun er virkelig ikke glad for fjerkræ, så hun synes de fleste ser onde ud. Men dem her er hun mindre glad for end de øvrige. Jeg synes de ser sjove ud... lidt som en slags bryske kyllinger, hvilket er en sjov selvmodsigelse. De er vokset ret hurtigt, og jeg håber de smager godt. De har gået de sidste mange uger (siden midt i marts) i vores polytunnel, men skal forhåbentlig snart ud i deres egen gård. Planen med dem er at der skal ryddes lidt op i den voksne hønsebestand og nogen af dem her skal overtage æglægningen og så skal resten og i hvert fald alle haner i fryseren - så vi kan holde os selv med kyllingekød et godt stykke af dette år. Vi har 12 af denne slags

13 marts klækkede vores første andeæg - også købte æg. Ællingerne var virkeligt et hyggeligt bekendtskab mens de overtog kyllingernes første bosted i hamsterburet i stuen. 9 ællinger og de var så søde og nysgerrige. Det er ikke sidste gang vi skal have ællinger. Når vi kom hen til buret var de nysgerrige og deres kluntede gang pga de store fødder var altså ikke til at stå for. De har i nogen uger været i polytunnelen i den modsatte side af kyllingerne. I dag blev de lukket ud i deres egen gård uden for, med bedre plads og adgang til vand de rigtig kan snadre i... Det var en fest og jeg antager man kan sammenligne det med øko-dag (også i dag) hvor køerne mange steder kommer på græs. De skræppede og undersøgte nysgerrigt deres nye hjem.




Og for 11 dage siden (d. 8. april) kom vores egne kyllinger, altså fra vores egne æg til verden. Også ved hjælp af rugemaskinen. De bor nu i hamsterburet i stuen. De er ikke så nysgerrige som ællingerne men larmer en del og løber i øjeblikket rundt når man ser tv i stuen - de bliver nok påvirket af støjen. Men søde det er de små pus... Vi har 16 af denne slags

Vores egne æg er jo efterhånden en blanding af lidt af hvert. Og kyllingerne er da også lidt spraglede at se på, de har jo blandt andet pletter. Disse æg er befrugtede af den lidt voldsomme hane Carruso, som vi siden af spist. Han var rigtig voldsom ved vores høns og hønen Anita måtte efter et ret brutalt angreb miste livet i polytunnlen. Lige nu har vi hanen Valdemar, som er en dværg Wyandot, men han skal over til et vennepar og passe lidt på deres høns og vi regner med at køre uden hane i sommer. Vores høns er ret rolige.
Til gengæld har vi i øjeblikket problemer med æglægningen, vi får næsten ingen æg. Det ser ikke ud til at hønsene taber fjer, men vi overvejer om de måske har traumer over den voldsomme hane??

Og så er der lige de 7 gåseæg, som lige nu er i rugemaskinen i garagen og de 4 som Lasse har udstationeret ved sin hønseven Rene... mon vi får gæs igen?

Ja, egentlig når jeg sidder og skiver om alle vores fjerede venner, så passer fjerkræfarm jo ret godt. det handler rigtig meget om dyrevelfærd for os. Vi kan ikke lide den måde maget fjerkræ er behandlet på. Vi vil hellere vide at de har pikket i vore jord og omsat vores madrester til dejlige æg med solgule blommer, som vi har nydt og at vi selv har slagtet dem og at de har haft det godt.
Jeg synes også det gør noget særligt for vore unger at vi har husdyr på denne måde. Karl på 5 har sku holdt kyllingen hvis lår han spiser. Han har været med til at vande og fodre og slagte. Det er ikke frysedisk logi: det er almindelig mad logik! Og det kan vi godt lide.

Og så fik jeg endelig lidt gang i bloggen!