tirsdag den 21. april 2015

Efter besøg på planteskolen

Søndag var vi et smut på Bo Grønt i Skæring. Det var på vej hjem fra kærestetur i sommerhus. Skøn følelse i kroppen og hjertet, og så lige et fremtidsdrømme view i sådan et plantecenter. For os er der altid lidt fremtidsdrømme i det. Hvad vil vi med haven og hvad skal der ske der i år.

I søndags kom vi hjem med: rabarber, stokroser, estragon og roser. Skønt!

Vi er begge glade for stokroser og ser for os små bondehuse på sydfyn med bindingsværk og sprossede ruder og stokroser: IDYL! Så sådan nogen vil vi også have ved vores hus...Vi har købt lyserøde og de er allerede planetet foran huset.

De ser ikke ud af meget endnu, men mon ikke det nok skal gro og blive godt, der foran vores lille hus.
Rabarberen er også sat. Det er åbenbart en videnskab at finde rabarber. På planteskolen var der en hel oversigt over kvaliteter: hvornår de skal høstes, farven på stænglen og hvor stærkt den smager. Vi har valgt at plante viktoria rabarber. De skulle være tidlige, kraftige i smagen og nemme at holde. Det lyder lige som noget for os. Vi elsker begge rabarber.
De er allerede sat på en super fin placering i haven lige ved siden af vores to nye teresser fra sidste år. Et dejligt sted med rimelig meget sol og god plads.



Havemanden Karl har hjulpet med at plante og vande - og han VIL så gerne med på billederne. Jeg prøver at tage billeder af planteskiltene også - men ikke så nemt når de bliver holdt stille på den der jeg-er-5-år-måde.
Estragonen er jo en meget vigtig krydderurt i vores have... det er jo bernaise-urt! Og vores er altså død, så en ny måtte der til. Faktisk har vi plantet den i krukke i år, for at kunne flytte den ind, måske i polytunnelen til vinter... Og vi har faktisk købt tre, for at være sikker på at have nok. Vi kan virkelig godt lide bernaisesovs....



 
Jep jeg holder skiltet... og kigger næsten op samtidig
En havemand med trillebør
Min skønne bedre halvdel i dejligt forårs sol. Det bliver et godt forår i år!!

Og så er søndagen jo ellers gået med jord under neglene og fjerkræ der pipper. skønt! Vi har gode planer for forår. Der skal snart fyldes i polytunnelen og der skal forspires lidt mere (håber vi når det inden det bliver alt for sent)

Mere sol tak. for det er altså sjovest at være i haven i!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar